Stor ekspertise inden for spåntagning

Vores mere end 50 års erfaring med spåntagning har gjort os til eksperter på området, som omfatter den mekaniske bearbejdningsproces, der fjerner forskellige materialer fra emner ved hjælp af skærende værktøjer.

Effektivitet i højsædet

Hos Gunnar Balles Maskinfabrik A/S er fokus på effektivitet og driftssikkerhed gennemgående for alt vores arbejde. Med nogle af branchens dygtigste medarbejdere inden for CNC-styret fræsning og drejning yder vi et veludført stykke arbejde, og med vores fokus på effektivitet slipper du for at betale for ineffektive programmerings- og maskintimer. Vi udfører bearbejdningsprocessen i et solidt flow med programmering, bestilling af værktøjer, klargøring af opstilling og igangsættelse af produktion. Og det er med til at sikre dig høj effektivitet, hurtig leveringstid og stor fleksibilitet.

Vi løfter mange forskellige typer opgaver

Gennem tiden har vi udført spåntagning for alt fra mindre landbrugsvirksomheder til de helt store offshore-virksomheder, og derfor kan vi også udføre mange forskellige typer af opgaver. Om du skal have hjælp med drejning og fræsning på serier med 10 emner eller flere tusinde emner, så står vi klar til at hjælpe dig. Vores medarbejdere er specialister i spåntagning, og det er din garanti for veludført arbejde med lave fejlrater.

Stor præcision i arbejdet

Spåntagning er først og fremmest præcisionsarbejde, og hver enkelt millimeter kan gøre en forskel for det endelige resultat. Hos Gunnar Balles Maskinfabrik A/S sætter vi derfor også en ære i at udføre arbejdet med den største præcision og med øje for den mindste detalje. Vores maskiner er lavet med den nyeste teknologi inden for området, så du er sikret en effektiv og veludført løsning.

Når komponenterne er færdigproducerede, kan de indgå direkte, eller vi kan komme ud til jer og montere. Vi er klar over, at hver eneste kunde er forskellig, og vi sørger derfor altid for at tilrettelægge forløbet, så det lever op til enkeltes ønsker og forventninger.

Skal vi hjælpe dig med spåntagning? Så kontakt os på telefon +45 85 65 86 22 for et uforpligtende tilbud.

  • Prototyper – seriefremstilling
  • CNC drejning – max Ø 400 – max L1000
  • CNC drejning med stangfremføring – max Ø42
  • CNC fræsning – Horisontal med palletteveksler – max 1000x800x850, 6.000 omdr./min – Vertikal max XYZ (LBH) – 3000 x 1200 x 1500

Vi udfører følgende typer spåntagning:

  • CNC-Boring
  • CNC-drejning
  • CNC-drejning med stangfremføring
  • CNC-fræsning
  • Rømning
  • Savning